Hvorfor lære om kunstig intelligens?

Flere undersøgelser har belyst danskernes brug af og holdninger til kunstig intelligens

 
IDA-undersøgelsen “Befolkningens brug af og holdninger til sprogmodeller“ viser, at 89 % af danskerne kender til sprogmodeller, og 56 % har allerede prøvet dem, med hele 86 % af 18–29-årige. På arbejdspladser og i uddannelser har 64% brugt sprogmodeller, men 43 % har ikke søgt eller modtaget hjælp/instruktioner om hvordan. 66%, der har prøvet at bruge en sprogmodel i professionel sammenhæng, uden at have en licens til en sprogmodel. Dette varsler om mulige GDPR- og informationssikkerhedsbrud.

Samtidig er der andre udbredte bekymringer. 67 % af befolkningen frygter kunstig intelligens misinformation, og 33 % oplever mangel på retningslinjer i deres organisationer og 77% mener at der skal være regler for, hvordan man må bruge sprogmodeller på uddannelser.

Digital Democracy Centre (SDU) dokumenterer i “Danskernes forståelse af, holdninger til og brug af (generativ) kunstig intelligens“ desuden store forskelle i kunstig intelligens forståelse på tværs af alder, køn og uddannelsesniveau, hvilket kan forstærke digital ulighed, samt at kun 35 % af undersøgelsens respondenter er enige i, at de kan skelne mellem, hvornår en opgave udføres af et menneske eller af en kunstig intelligens .

PwC/Epinion viser i “Danskere: Behov for politisk regulering af kunstig intelligens“, at kun 34 % af danskerne har en positiv holdning til kunstig intelligens, at 67 % ønsker politisk regulering, og at 49 % er bekymrede for, at udviklingen går for hurtigt.
IDA-undersøgelsen viste at meget få frygter at miste jobbet til kunstig intelligens (2%) og at hele 54% tror at sprogmodeller ikke vil påvirke deres job.

Disse tal og tendenser viser et tydeligt behov.

Rammesætning af hvad KI-kompetencer er

OECD & Europæiske Kommission har lavet et udkast på hvad KI-kompencer mere konkret er (Empowering learners for the age of AI: An AI literacy framework for primary and secondary education)

KI-kompetencer er ikke kun teknisk kunnen. Det er evnen til at forstå, hvordan KI fungerer, hvilke begrænsninger og risici den har, og hvordan den påvirker samfund, arbejdsmarked og miljø. Det betyder at kunne stille kritiske spørgsmål: Hvem gavner KI? Hvilke værdier afspejler den? Hvordan sikrer vi gennemsigtighed og retfærdighed? Samtidig åbner KI enorme muligheder for kreativitet, problemløsning og innovation – men kun hvis vi lærer at bruge den med omtanke.

For skoler og uddannelser er KI-kompetencer en pædagogisk nødvendighed. Elever bruger allerede KI i deres hverdag, ofte uden vejledning. At integrere KI-kompetencer i undervisningen styrker kritisk tænkning, digital dømmekraft og etisk refleksion, kompetencer, der er afgørende for demokratisk deltagelse og livslang læring. Det handler ikke om at gøre alle til KI-udviklere, men om at give alle mulighed for at forstå og forme teknologien, så den tjener menneskelige behov og fælles værdier, samt danske og europæsiske normer, læringssyn og kultur.

Disse principper er brugt til at den didaktiske planlægning af både læringsressourcerne og facilitatoruddannelsen, samt faciliteringen af læringscirklerne.